Gratis fragt ved 499,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Om NAGA

 
Navnet NAGA, er en forkortelse af ordene
"NAtur" og "GAver",
og inspireret af de materialer tavlerne oprindeligt var lavet af.

 

1977. NAGA Danmark blev grundlagt af Erik Stoltenberg. Firmaet startede op med produktion af kork og hessian opslagstavler med træramme. Tavlerne der var designet, og produceret, i Danmark, blev solgt i store dele af Verden, gennem mange år.
 
2005. Produktionen i Danmark var ikke længere rentabel, produktionen blev derfor flyttet til udlandet.
 
2007. NAGA Danmark udvidede sortimentet med den første glastavle, i 4 forskellige farver.
 
2008. Erik Stoltenberg solgte firmaet til Allan Petersen og Anne-Kari Fischer. De videreførte firmaet under navnet NAGA A/S men med en helt ny branding profil, og nyt logo design.
 
2009. Produktsortimentet blev udvidet betydeligt, og der kom mere tilbehør til. Især blev udvalget af magnetiske glastavler udvidet, både med flere farver og størrelser, og alt emballage blev ændret og opdateret.
 
2011. Hovedkvarteret blev flyttet til nye, og moderne, lokaler i Horsens. NAGA har nu et samlet showroom og et 1400 m2 lager, hvorfra NAGA produkter dagligt sendes ud i Verden.
 
2015. NAGA lancerede en helt ny brandingprofil. Alt blev strømlinet for at passe til produktprogrammet, herunder et nyt symbolsk logo, ny hjemmeside og ny emballage.
 
2016. NAGA introducerede en ny produktlinje, NAGA Nord. "Unique Danish Design on your Wall" - spændende produkter inspireret af naturen, til at hænge på væggen.
 

2017. NAGA introducerede NAGA business. Dansk Design i tavler, specielt udviklet til brug i virksomheder og projekter. 2017 var også året for NAGAs 40 års jubilæum.
Virksomhedens internationale profil er nu, mere end nogensinde, klart defineret og NAGA er blevet et kendt mærke over store dele af verden. På trods af at produktionen er flyttet til udlandet, er designet stadig 100% dansk.