Gratis fragt ved 499,-

Levering 1-3 hverdage

Høj kvalitet til lave priser

Sikker betaling

Magnetiske cirkel tavler

Runde tavler i materialer og farver med inspiration fra naturen

NAGA nord magnetiske cirkel tavler er en serie opslagstavler der findes i et udvalg af materialer, overflader, størrelser og farver. Karakteristisk for alle tavlerne i NAGA nord serien er den runde form, de nordiske farver og inspiration hentet i naturen. Alle de runde tavler er magnetiske, derfor er det muligt at hænge en masse forskelligt op på tavlerne. Tavlerne i glas og spejl, kan man også skrive på.

 


Den klassiske opslagstavle i nyfortolkning, giver mulighed for at holde styr på vigtige ting, men nu på en ny og mere dekorativ måde. Alle de runde tavler i NAGA nord serien, passer perfekt sammen i form og farver, og de spændende materialer og størrelser kan kombineres så de passer til det øvrige interiør. De magnetiske runde tavler, designet med inspiration fra naturen, gør det muligt at kombinere simpel nordisk stil og funktionalitet. Alle NAGA nord tavlerne er magnetiske, så du kan sætte forskellige ting på tavlen med super stærke magneter. Vær venligst opmærksom på at de runde tavler i naturmaterialer, påvirkes af dagslys, og vil ændre farve over tid.

Runde tavler i glas og spejl:

Farvede og printede glas tavler samt spejle har jo i tillæg til den magnetiske funktion også skriv på/visk ud funktion. Du kan skrive på glasset med en almindelig whiteboard- eller kridt marker, og når teksten er tør, kan du nemt viske den ud igen med en tavlesvamp eller en tør klud. Til grundig rengøring af de runde tavler skal du bruge tavlerens eller almindeligt spejlpudsemiddel, og en blød klud. Det er vigtigt du bruger en blød klud, så du ikke ridser glasset.

Runde tavler i træ/finer:

NAGA nord trætavler er fremstillet af finer, der er et naturmateriale, og naturlige variationer i overfladestrukturen og farven må derfor forventes. Overfladen påvirkes af lys, og med tiden vil den ændre karakter og farve. Desuden er finer et træmateriale der også påvirkes af luftfugtigheden. Man kan derfor opleve at træet ”arbejder”, og det er vigtigt at de runde tavler i finer fra NAGA nord løbende plejes og vedligeholdes.

Sådan plejes og vedligeholdes NAGA nord finertavler bedst:

Til daglig rengøring brug en blød, fnugfri klud, hårdt opvredet i varmt vand. Aftørring skal ske i træets åreretning, brug aldrig sulfo eller lignende skrappe rengøringsmidler.
Til løbende vedligeholdelse anbefaler vi at give tavlerne olie. Olie giver træet en dyb og varm glød, og fremhæver den naturlige åretegning. Olie trænger ind og gør overfladen mat og afvisende overfor snavs og vand. Brug en møbelolie, eller rå linolie, undgå madolie da det kan blive harsk. Påfør olien med en klud, i træet åreretning. Husk at ”kvæle” kluden i en plastpose, eller overhæld den med vand, da olie gør kluden selvantændende.

Runde tavler i betonlook:

NAGA nord betontavle er lavet i et ubehandlet, råt materiale, der ligner beton. Tavlen i betonlook kan beskyttes med sæbespåner opløst i vand, brug en hårdt opvredet klud. Samme metode kan anvendes til rengøring. Må ikke rengøres med syreholdige rengøringsmidler, da det vil ætse overfladen.

Runde tavler i kork og metal samt malede tavler:

Den runde NAGA nord tavle i kork er den eneste tavle i serien, der ikke er til magneter. Kork tavlen bruges med pins, som en almindelig opslagstavle. Brug f.eks. NAGA træ pins på tavlen, de matcher perfekt i stilen. Den runde metal tavle kan man ikke skrive på, til gengæld er den magnetiske effekt så stor, at man på den også kan anvende almindelige magneter, de behøver ikke være super stærke.
Den malede tavle, er mat, rå og ubehandlet, malet så den ligner terracotta.
Ingen af disse 3 typer runde tavler, kræver pleje, blot normal rengøring med en fugtig klud.

Magnet cirkel holder:

I NAGA nord serien fås også en rund magnet, som enten kan anvendes enkeltvis, flere sammen, eller matches i kombinationer med NAGA nord magnetiske cirkel tavler. Magneten anvendes som holder til knive, nøgler, sakse eller andre metal ting, men har også i sig selv en dekorativ effekt. Kan hænges som en magnet på en tavle, køleskabet eller andet i metal, eller hænges direkte på væggen eller fliser, med ded medfølgende dobbeltklæbende tape.

Husk!

Man kan kun anvende Super Stærke magneter NAGA nord magnetiske tavler og spejle.